Billing og auth er den slags ting man kun bygger forkert én gang før man lærer at bruge eksisterende mønstre. Stripe har bygget løsningen til subscriptions, trials, fakturering og selvbetjening i 12 år; Auth.js, Clerk og WorkOS har bygget løsningen til organisationer, roller og SSO. Vores opgave er at koble dem rigtigt ind i jeres produkt — ikke at genopfinde dem.
Vi bygger den fulde billing-stack: produktkatalog i Stripe, subscription-livscyklus, trials, opgraderinger og nedgraderinger, fakturering med selvbetjening via Customer Portal, og webhook-håndtering med idempotens så I aldrig opkræver to gange. På auth-siden: organisationer, roller, invitationer, SSO via Microsoft, Google eller Okta, og MFA hvor det giver mening.
Vi har sat det her op for SaaS-startups der lige skulle have de første betalende kunder, og for større teams der havde rodet auth fra dag ét og skulle have det rettet uden at miste eksisterende brugere. Mønstret er det samme: korte iterationer, tæt dialog, og en migration der ikke vækker nogen kl. 03.